Tilbage



Man skiftes til at være på madhold. Og det er dem på madholdene, der bestemmer, hvad vi skal have, og hvordan det skal laves. Så det bliver meget forskelligt fra uge til uge og fra dag til dag. Men vi stræber efter at lave sund mad og gerne så økologisk som muligt.

Bliv inspireret - se vores alternative kogebog

Følgende er, hvad vi stræber efter:

     

Der er 3 hovedmåltider: morgenmad, frokost og aftensmad. Men efter behov må man gerne selv gå i køkkenet og lave sig et mellemmåltid. Især børnene har brug for mellemmåltider om formiddagen og eftermiddagen. Og der er normalt også snobrød omkring bålet om aftenen.

Morgenmad består af grød, hvor hvedekerner er sat i blød om aftenen. Om morgenen skal de koge ½ time. Herefter tilsættes havregryn og eventuelt andet korn, sesamfrø, spidskommen, tørret frugt, solsikkekerner og lignende. Og det koges i mindst 15 minutter. Frist frugt kommes i undervejs. Det er vigtigt, at morgenmaden er færdig senest kl. 8 – af hensyn til børnene.

Så bager vi jo brød, og nogle af os skal bare have en kop kaffe og en bolle om morgenen.

Til kræftpatienter og andre, der godt vil have det, laver de selv en skål med rå grønsager. De kan eventuelt tilsætte frisk eller tørret frugt, lidt æblemost og lidt olie.


Sådan kan man lave vikinge-kaffe: Man graver nogle kvikrødder og mælkebøtterødder op. Rødderne ristes langsomt i ovnen eller på en pande over bålet. Så tilsættes blade fra frugtbuske brændnælde, padderok, vejbred m.fl. Og til at søde teen tilsættes rødkløver blomster. Det overhældes med kogende vand og trækker i 3 minutter.


Frokost skal af hensyn til børnene gerne være færdig kl. 12 og senest kl. 13 – og aftensmaden være færdig kl. 18 og senest kl. 19. Hvis et barn ikke kan vente, kan man tage en gulerod eller andet.

Frokost og aftensmad består af varme retter samt noget frisk ”salat”: tomater, agurker, løgtoppe, melder, spinat, salat, små stykker af grønsager – eventuelt tilsat frisk eller tørret frugt, lidt æblemost og lidt olie.

Hovedretterne er veganske og indeholder ikke mælk, æg, nødder, mandler og fint mel. Maden må ikke give syre i blodet. Og det vil sige, at der skal være mindst 50 % grøntsager i maden. Der skal gerne være (ying/yang) balance mellem rodfrugter (gulerødder, rødbeder, pastinak, jordskokker, kartofler, persillerod) og stængler/blade/frugt (spinat, bladselleri, ærter, bønner, løg, kål).

Hvis man koger ris, kan man komme en portion hvedekerne i risene – så kan børnene godt lide det.

Sovs kan laves af snittede løg, der steges/brunes, men ikke brændes. Det foregår i en tykbundet gryde, hvor man rører rundt, så løgene ikke bliver sorte. Når løgene er svitsede efter 20-30 minutter, hælder man kartoffelvand i. Man kan godt jævne med en anelse majsmel – men det behøver man ikke.

     

     

Børn hader som regel kogte grøntsager (lige på nær kartofler); og mange voksne gør også. Når man koger grøntsager, går al kraft og den gode smag ud i vandet – og resten smager stort set som pap. Derfor koger vi normalt ikke grøntsager. Og når vi steger og bager, gør vi det kun blidt. Til gengæld koger vi dagligt kartofler. Det er kartoffelvandet, som vi har glæde af, og som vi bruger i andre retter. Resterne kan laves til kartoffelmos, der kan bruges som bindemiddel, idet 1 æg svarer til 2 spiseske- fulde kartoffelmos.

Så vidt muligt plukker vi vilde urter og bruger i maden. Der er mange brændenælder og mælkebøtter. Og når noget jord er blotlagt, spirer der altid mange melder frem. Og de udgør en meget lækker mad, som er en mellemting mellem salat, spinat og kål.

     

Vi har en stor frugtplantage, hvor vi plukker frugt. Og vi har en stor grøntsagshave, hvor vi høster sommergrønt og graver kartofler op. Så har vi 2 små drivhuse til tomater og agurker. Resten af maden køber vi, hvor vi kan skaffe den.

I begyndelsen af ugen er der instruktion i brug af køkken og køkkenredskaberne.

Hvis man nøjes med at spise vores kost, er erfaringen, at folk med astma, allergi, sukkersyge, gigt, kræft og andre livsstils- og velfærdssygdomme opdager, at deres sygdomme ikke udvikler sig, og at symptomerne ikke viser sig.


Fra naturens side er der både noget sødme og noget salt i al mad. Men desværre ikke i den mad, som man kan købe i dag. Derfor er det i orden at tilsætte noget. Man kan for eksempel tilsætte nogle små stykker æble - og en anelse salt. Både sukker og salt har det ligesom narkotikum. Man bliver afhængig og skal hele tiden have mere og mere. Vi kommer derfor kun en anelse i under madlavningen. Til gengæld koger, steger og bager vi skånsomt, at grønsagernes egne smagsstoffer bevares. Hvis nogen vil have mere salt og peber, er der salt- og peberbøsser på bordene.


Vi laver saft og syltetøj af frugt fra frugtplantagen. Så laver vi forskellig slags smørepålæg af kikærter, sesam, kartofler tilsat løg og andre stykker grønsager.

Vi laver også sund slik. Det består af tørret frugt, sesam, havregryn, olie mm. Og vi laver sund kage bestående af groft mel, olie, frisk eller tørret frugt samt sirup. Når vi bager boller og brød, bruger vi normalt surdej. Så står dejen natten over og hæver - og så bager vi om morgenen. Vi køber også gær, når vi skal lave hurtigt brød eller dej til snobrød.

Når man skal dossere hvor meget mad, der skal laves, skal man til frokost og aftensmad regne med, at en person spiser 250-350 gram fødevarer. Det kan være 100 gram kogte/stegte/bagte kartofler/ris eller lignende, 100 gram kogte/stegte/bagte grønsager samt 100 gram salat.

     


Det skal være sådan, at veganere kan spise hovedretterne. Men man må godt lave supplerende retter, der indeholder æg, mælk, mel, sukker, honning mm. Vi stræber efter - og har opskrifter på - at lave veganske kager; men man må også godt lave andet.

     

Hvis nogen vil have kød, kan de selv købe det i det lokale supermarked, lave bål og grille det over bålet. Vi vil ikke have kød i køkkenteltene.

Vi køber aldrig makrel, torskerogn eller andet på dåse. Og vi køber aldrig kødpålæg. Vi køber ikke pålægs- chokolade, men gerne noget tørret frugtpålæg.

Der er ikke salg af sodavand, øl eller vin på lejren. Men vi laver hver dag lækker saft af frisk frugt og æblemost fra sidste års høst.


Børnene kan sagtens deltage i madlavningen. De elsker at grave kartofler op, høste og plukke urter og grøntsager, vaske kartofler (ses her til højre), være med i hele processen, smage lidt undervejs - og også være med til at bestemme, hvad og hvordan det skal laves.

Når man deltager i et madhold, er det en kollektiv proces, hvor der ikke er nogen køkkenchef; men hvor alle er med til at bestemme - og gøre det, som man selv finder rigtigt. Man kan altid spørge nogle af de erfarne til råds - både om indhold, mængde, tilberedning mm.

     


Her vaskes kartofler.