Vegansk, økologisk lækker mad og drikke

Til daglig er der nogle af os, der spiser kød, fisk, æg og drikker mælk. Men på lejren spiser vi vegansk. Vi undgår også nødder, mandler og fint mel samt andet, som allergikere ikke kan tåle. Vi drikker heller ikke alkohol og sodavand, men laver lækker saft af frugterne fra plantagen.

Nogle skriver sig på et skema, at de vil være på køkkenhold en bestemt dag til et bestemt måltid. Andre går bare i gang, når de har lyst. Nogen ser, at der er behov for en hjælpende hånd — eller at der skal gøres rent. Nogle vil bare bage en kage. Og der er nogle, der lige vil smøre sig en mad. Hos os er der plads til hele.

Vi har 2 køkkentelte. I det ene er der et stort komfur med en stor ovn – med kapacitet op til 100 mennesker, og hvor der også er 6 gasblus. Så er der 2 ekstra store gasblus, hvis man skal koge noget til mange mennesker. Vi har gryder og pander i alle størrelser. Der er fade, skåle og alle slags køkken redskaber.

Der er hylder med store kasser, hvor alle ting har sin plads. Når man er færdig med at bruge noget, vasker man det straks op – og lægger det tilbage i den kasse, hvor man tog det. Man varmer også vand og kommer det i store baljer, så enhver kan vaske egen tallerken, bestik og kop op.

Udenfor er der et lagertelt, og på hylderne er der kasser med grønsager, linser, bønner, kikærter, ris, korn, mel, sesamfrø, hørfrø, rosiner, mandler, salt, sukker, popkorn og meget mere. På lejren er der et lille køleskab - og oppe på gården er der et meget stort til grønsager, der skal holde flere dage i varmen.

I det andet køkkentelt er der også hylder med kasser, hvor tingene har sin plads. Her er der ting til rengøring, indkøb, baljer, spande, opvask mm. Og for enden er der et normalt komfur med 4 gasblus og en ovn. Her kan man bage kage. Der er en kasse med mange forskellige slags te. Så er der kaffe. Og termokander.

Mad holdene skal også lave pålæg til brød. Man laver humus (af kikærter) – men også forskellige slags postejer af bønner, linser, kartofler og andet. Især til børnene skal man også lave frugtpålæg og chokolade-creme.

Når vi bager kage, udnytter vi, at her er en frugtplantage, sådan at vi kommer en masse frugt i kagerne. Og så laver vi syltetøj og saft af frugt.

Der er vilde urter i mark og skov, som kan bruges til te og i maden. Og i grønsagshaven blotter vi jorden ind imellem, så melderne kan få lov til at skyde op igen. De smager dejligt som en blanding af kål, salat, spinat og ærter. Man skal kun tage de unge planter. Ellers bliver stænglen for hård og smager ikke godt.

Køkkenholdene laver også noget, som kan/skal bruges til følgende måltider. Man kan altid koge nogle kartofler, så der er dejlig kartoffelvand (uden salt) til andre retter. Man kan også altid koge kikærter, hvor både ærter og vand kan bruges på forskellige måder. Man skal sætte bønner, korn og andet i blød, som så kan bruges dagen efter.

Som morgenmad laver vi grød, som primært består af hvedekerner, der er sat i blød natten over, og som koger mindst ½ time. Hvis det er gode kerner, smager de så ligesom små rosiner. Så tilsætter vi grove havregryn, tørret og frisk frugt, måske lidt hørfrø og sesamfrø mm. Nogen foretrækker bare en nybagt bolle og en kop kaffe.

Vi laver varme retter både til frokost og aftensmad. De fleste er vant til at koge/bage og stege så meget, at al kraft fordamper. Og så køber man majonæse, krydderier og al anden industriel tilsætning, som man kommer på maden, så det smager af noget. Vi køber ikke noget af disse tilsætningsstoffer.

Frokost og aftensmad består af varme retter samt råkost: tomater, agurker, løgtoppe, melder, spinat, salat, små stykker af grønsager – eventuelt tilsat frisk eller tørret frugt, lidt æblemost og lidt olie.

Maden må ikke give syre i blodet. Derfor skal der være mindst 50 % grøntsager i maden. Der skal gerne være balance mellem rodfrugter (gulerødder, rødbeder, pastinak, jordskokker, kartofler, persillerod) og stængler/blade/frugt (spinat, bladselleri, ærter, bønner, løg, kål).

Sovs kan laves af snittede løg, der steges/brunes, men ikke brændes. Det foregår i en tykbundet gryde, hvor man rører rundt, så løgene ikke bliver sorte. Når løgene er svitsede efter 20-30 minutter, hælder man kartoffelvand i. Man kan godt jævne med en anelse majsmel – men det behøver man ikke.

Når man skal dossere hvor meget mad der skal laves, skal man til frokost og aftensmad regne med, at en person spiser 250-350 gram fødevarer. Det kan være 100 gram kogte/stegte/bagte kartofler/ris eller lignende, 100 gram kogte/stegte/bagte grønsager samt 100 gram råkost. (Der er vægt i køkkenteltet).