Forside


Hensyn

På Gro Sommerlejr har vi også plads til mennesker, der har særlige behov. Det kan være af fysiske, psykiske eller sociale årsager. Vi ser gerne, at alle slags mennesker kan deltage, og derfor har vi en meget fleksibel omgang med hinanden.
        Måske sover du længe og gerne vil have morgenmad meget sent. Måske har du brug for dit eget telt i udkanten - og kun vil deltage i fællesskabet engang imellem. Måske har du brug for at få hjælp til at tage brusebad. Måske skal du have beskederne gentaget kun til dig. Måske har du brug for en støtte person. Måske skal du have 10 små måltider i løbet af dagen. Måske vil du gå meget alene i skoven. Måske skal du have hjælp til medicin. Måske skal du have hjælp, når du skal i seng eller stå op. Måske skal have middags søvn på 2 timer. Måske skal du have lov til bare at sidde eller gå rundt, uden at nogle afkræver dig svar.
        Vi har erfaring med socialt arbejde - og kan i begrænset omfang påtage os særlige opgaver.
Vi skal have klar besked - og have klare aftaler.

Mad
Hvis du har allergi, astma, sukkersyyge, gigt, kræft eller andre tilsvarende sygdomme, kan du få særkost, så din sygdom ikke udvikler sig - og du ikke behøver tage medicin.

Mobil telefon
Vi elsker fugle fløjt. Hvis du har din telefon tændt, ønsker vi, at du sætter den på lydløs. Hvis du skal snakke i telefon, vil vi gerne have, at du går væk fra os andre.

Opladning
Vi har en meget lydsvag generator; men den skal kun køre i korte perioder. Når generatoren er tændt, kan man oplade sin telefon.

Samtale kultur
Der er nogle mennesker, der altid svarer, når nogle siger noget, selvom der måske er 6 personer til stede. Sådanne mennesker snakker altså 80 % af tiden - og kvæler andres lyst til at snakke. Her anser vi det godt, hvis andre bremser sådanne mennesker. Et man 6 i en gruppe, snakker man kun en sjettedel af tiden - sådan cirka.

Nærvær
Der er nogle mennesker, der altid snakker om noget, de har oplevet et andet sted eller tidligere. Det opleves af de fleste som støj forurening, hvor man bliver irriteret. Her anser vi det også for godt, hvis man bremser sådan en snak - i stedet for at blive hård og gemme på sin irritation og vrede.