Forside


Børn

 

Børnene finder hurtigt sammen. De kan løbe frit rundt på marken. Ind i skoven. Være med til at grave kartofler op. Plukke frugt. Spille bold og meget mere. Der er masser af legetøj og brætspil. Være med til at lave mad og vaske op. Der er skattejagt. Skovtur og samle brænde.

Hvis vejret tillader det, er der bål og snobrød om aftenen. Alle måltider er børnevenlige, sådan at børnene får rigeligt at spise og drikke. Der er ekstra mellem måltider om formiddagen og eftermiddagen - ofte bestående af frisk økologisk frugt. Der er saftevand lavet af frisk frugt og æblemost fra sidste år. Ofte er der sund kage til alle i lejren. Derfor behøver børnene ikke at få sodavand og slik.

Hvis dit barn er sulten, går I bare op i køkkenet og finder noget at spise.



Vi hjælper hinanden, så vi ikke kun er opmærksomme på vore egne børn, men på alle børn. Er der et barn, der er ked af det, og dets forældre ikke lige er der, tager vi os af barnet og finder forældrene.

Vi har masser af al slags kreative materialer, så man kan lave masker, indianer pandebånd, armbånd, ansigtsmaling osv. Det er forældre og børn i fællesskab, som tager initiativer. Princippet er, at man ikke kun laver noget med sit eget barn, men at man aftaler med andre, hvad alle børnene laver på samme tid.

Vi har babystole. Og selv om det er lidt primitivt, kan man godt vaske tøj i nogle store baljer.

Se video

Eksempel på en uge

Lørdag
Ankomst i løbet af dagen. Der er frokost og kaffe/te/saftevand/kage om eftermiddagen til dem, der kommer tidligt - elles aftensmad kl. 18. Der er tildeling af sovetelt (eller man slår sit eget op). Udlevering af underlag, sovepose, lagenpose eller lignende til dem, der har bestilt. Efter aftensmaden er der rundtur i lejren med information om faciliteter og hygiejne mm. - og bagefter samling omkring bålet eller i mødeteltet, hvor der er velkomst og præsentation mm.

Søndag

     

Rundtur i frugtplantagen og i grønsagshaven med information om natur og økologi. Skovvandring i små grupper med poster, hvor man får spørgsmål om økologi, som man skal snakke med hinanden og med børnene om indtil næste post. Vejledning i brug af køkkenteltene - og information om fødevarer, opbevaring, madlavning, opvask mm. Inddeling i madhold og opvaskehold mm. Samle brænde i skoven. Lejrbål og snobrød.


Mandag

Puste balloner op, lægge avisstrimler i lim og bagefter på ballonen - og lægge til tørre (det skal blive til en maske). Strandtur - i bil eller med bus til Bisserup Strand (hvor der også er en isbod). Musikalsk leg rundt om bålet med sang og primitive instrumenter.

Tirsdag
Punktere ballon og lave maske og male den og lægge til tørre.


  Idrætsdag: Små hold. Gå på stylter. Mini-fodbold. Rundbold. Alternativ volleybold, hvor bolden
  godt må røre jorden én gang, og hvor man må slå til bolden mange gange, inden den skal
  over nettet. Børnetennis. Ringspil mm.

     


Onsdag
Lave "bangepind", skattejagt med masker hvor vi generobrer værdi-kagen. Alternativ cirkus med udklædning, ansigtsmaling og optræden.

Torsdag

     

Strandtur. Lave dukker af materialer, som vi finder i skoven. Dukketeater.

     


Fredag

     

Indianerdag. Lave pandebånd, fjer. Finde gren og lave flitsbue. Skyde med bue og pil. De små får en plastikbue og pile med sugekop og skal ramme en målskive. De store børn skyder med egen bue og "rigtige" pile og skal ramme en sæk med halm i. Pawwaw dans. Indianerdans rundt om lejrbålet.

     


Lørdag
Oprydning og afrejse.


Igangsætter

Vi sørger for, at der blandt de voksne er mindst én igangsætter, som dagligt tager initiativ til en eller flere aktriviteter i løbet af dagen. Ved måltiderne snakker vi om, hvad vi skal lave. Og så er alle forslag velkomne. Vi forventer også, at forældrene deltager aktivt - både med idéer og til at sætte aktiviteterne i gang.

Vi ser gerne, at der hver uge er flere voksne, der har forberedt sig som igangsætter. Måske kan du noget med nål, tråd og stof, som børn kan være kreative med. Måske kan du noget med kropsøvelser, hvor man måske skal ligge og kigge op mod himlen eller kravle rundt i skoven. Måske kan du hjælpe børn med at lave en lille skulptur af naturmaterialer. Måske kan du være dommer i fodbold. Måske kan du noget helt andet.

Det ideelle er, hvis der hver uge er 10 forældre, der fungerer som igangsættere, og hvor den enkelte forælder (eventuelt i samarbejde med en anden forælder) står for en aktivitet en formiddag eller en eftermiddag.

Hvis du kan og vil, kan du også være igangsætter flere dage. En igangsætter får lejropholdet til reduceret pris. Er man igangsætter ½ dag, reduceres deltagerbetalingen med 1/14-del. Er man igangsætter både formiddag og eftermiddag, reduceres betalingen med 1/7-del. Er man igangsætter 3 hele dage, reduceres betalingen med 3/7-dele osv.

Hvis du hjemmefra forbereder noget - og du skal bruge materialer, skal du kontakte os. Dels har vi allerede mange materialer. Men du har også mulighed for at købe noget, som lejren så betaler.